EFTERSKOLEGUIDEN - din guide til efterskoler
Overvejer du at starte på efterskole, og vil gerne se hvilke muligheder du har? Eller søger du generelt bare mere info? Her på siden vil vi uddybe 3 af de mere kreative efterskoler, og gøre dig klogere på dem.
GENERELT
En efterskole er en skoleform, hvor unge mellem 14-18 år kan tage et eller flere skoleår efter folkeskolen. Der er mange grunde til, at man måske ønsker et år efter folkeskolen og inden f.eks. gymnasiet, og det giver mange en ekstra god forberedelse på det der nu måtte komme efter, samt mange gode venskaber. Lærerne tager sig af den faglige, såvel som den personlige udvikling for de studerende, og man ruster på den måde de unge til deres fremtidige karriere- eller uddannelsesvalg.
En efterskole er en form for kostskole, hvor man spiser, går i skole og bor. Der er stor fokus på samvær og nogle efterskoler har specielle fagområder, såsom idræt, musik eller dans. På den måde kan man kombinere sine interesser med almen skole.
På nogle efterskoler er der også tilbud for elever der kan have specielle behov for pædagoisk støtte, som eksempelvis ordblindhed eller indlæringsvaskeligheder. Læs mere om de forskellige slags under idræt, dans og musik.
FORMÅLET
Hovedformålet med efterskoler er, at give en "folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse". Hver skole skal skrive i sin indholdsplan hvordan undervisere på skolen bliver opfyldt, samt samværet og hvordan de opfylder lovens hensigte.
Skolernes forskellighed fremgår meget af hvilke grundværdier de enkelte har. De skal alle leve op til lovens krav om hovedsigten, og herefter ophører lighederne mellem skolerne. Loven siger altså, at hver skole skal have sit eget selvvalgte værdiggrundlag.
Med de grie grundskoler skabes der mulighed for, at en folkelig bevægelse i forening kan etablere en skole, baseret på en bestemt holdning.
HISTORIE
Det hele startede på Odsherred Efterskole, da den indskriver sig tidligt i skolehistorien. Christen Kold og N.F.S. Grundtvig markerede sig allerede i 1800-tallet med deres tanker om skole og dannelse. De mente, at skolen skulle være mere end en kundskabsskole. De var dog uenige om, hvor tidligt de unge mennesker havde størst gavn af at modtage skoling. Kold mente at det var vigtigt de kom i skole efter deres konfirmation og Grundtvig mente, at de skulle vente til de var fyldt 18 år. Det er noget af forklaringen på, hvorfor efterskoler tager unge ind fra 14 til 18 år.
Den første efterskole blev grundlagt i Galtrup på Mors i 1879, og det var Anders Poulsen Dal, som tog initiativet. De efterfølgende år kom der flere til i Sønderjylland. På den tid tegner Kongeåen den dansk-tyske grænse, og der måtte da kun tales tysk i skolen. Som en følge heraf begynder man at etablere tilbud til elever, som er færdig med den tyske grundskole, oh i 1895 kommer efterskolen på finansloven.
Der kommer efterfølgende to vækstperioder; i 1920'erne og i 1980'erne og netop i 80'erne kommer der et folkeligt gennembrud. Det er også i denne periode, at der kommer specielle tilbud indenfor musik eller sport. I 2010 er der 264 skoler, og mange markerer sig i dag med at have en speciel profil indenfor dans, musik etc.
En efterskole er en skoleform, hvor unge mellem 14-18 år kan tage et eller flere skoleår efter folkeskolen. Der er mange grunde til, at man måske ønsker et år efter folkeskolen og inden f.eks. gymnasiet, og det giver mange en ekstra god forberedelse på det der nu måtte komme efter, samt mange gode venskaber. Lærerne tager sig af den faglige, såvel som den personlige udvikling for de studerende, og man ruster på den måde de unge til deres fremtidige karriere- eller uddannelsesvalg.
En efterskole er en form for kostskole, hvor man spiser, går i skole og bor. Der er stor fokus på samvær og nogle efterskoler har specielle fagområder, såsom idræt, musik eller dans. På den måde kan man kombinere sine interesser med almen skole.
På nogle efterskoler er der også tilbud for elever der kan have specielle behov for pædagoisk støtte, som eksempelvis ordblindhed eller indlæringsvaskeligheder. Læs mere om de forskellige slags under idræt, dans og musik.
FORMÅLET
Hovedformålet med efterskoler er, at give en "folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse". Hver skole skal skrive i sin indholdsplan hvordan undervisere på skolen bliver opfyldt, samt samværet og hvordan de opfylder lovens hensigte.
Skolernes forskellighed fremgår meget af hvilke grundværdier de enkelte har. De skal alle leve op til lovens krav om hovedsigten, og herefter ophører lighederne mellem skolerne. Loven siger altså, at hver skole skal have sit eget selvvalgte værdiggrundlag.
Med de grie grundskoler skabes der mulighed for, at en folkelig bevægelse i forening kan etablere en skole, baseret på en bestemt holdning.
HISTORIE
Det hele startede på Odsherred Efterskole, da den indskriver sig tidligt i skolehistorien. Christen Kold og N.F.S. Grundtvig markerede sig allerede i 1800-tallet med deres tanker om skole og dannelse. De mente, at skolen skulle være mere end en kundskabsskole. De var dog uenige om, hvor tidligt de unge mennesker havde størst gavn af at modtage skoling. Kold mente at det var vigtigt de kom i skole efter deres konfirmation og Grundtvig mente, at de skulle vente til de var fyldt 18 år. Det er noget af forklaringen på, hvorfor efterskoler tager unge ind fra 14 til 18 år.
Den første efterskole blev grundlagt i Galtrup på Mors i 1879, og det var Anders Poulsen Dal, som tog initiativet. De efterfølgende år kom der flere til i Sønderjylland. På den tid tegner Kongeåen den dansk-tyske grænse, og der måtte da kun tales tysk i skolen. Som en følge heraf begynder man at etablere tilbud til elever, som er færdig med den tyske grundskole, oh i 1895 kommer efterskolen på finansloven.
Der kommer efterfølgende to vækstperioder; i 1920'erne og i 1980'erne og netop i 80'erne kommer der et folkeligt gennembrud. Det er også i denne periode, at der kommer specielle tilbud indenfor musik eller sport. I 2010 er der 264 skoler, og mange markerer sig i dag med at have en speciel profil indenfor dans, musik etc.